Hvilken børste skal du bruge til hvad? – Den sikre guide til stål- og nylonbørster til din græstrimmer

Når ukrudtet begynder at tage over i haven, og fliserne ser mere grønne end grå ud, er det fristende at finde stålbørsten eller nylonbørsten frem til din græstrimmer eller buskrydder. Men hvad skal du egentlig bruge hvor?
Vi har lavet denne sikre guide, så du aldrig mere er i tvivl om, hvornår du skal bruge stålbørsten, og hvornår du skal vælge nylonbørsten.
Først og fremmest: Hvad skal du vide om stål- og nylonbørster?
Stål
Stålbørstens hensigtsmæssige brug gør som udgangspunkt kun skade på blødt materiale og træ. Undgå derfor at bruge den på for eksempel træterrasser.
Stålbørsten kan lave hvide streger på dine fliser, hvor den rengører. Disse streger/mærker vil typisk gå væk indenfor nogle uger/måneder afhængig af vind og vejr.
Den kan gøre skade, hvis du kører den direkte og hårdt på flisen i længere tid. Test eventuelt børsten af på et mindre synligt område, inden du går i gang.
Nylon
Nylonbørsten er IKKE velegnet til større ukrudtsplanter mellem fliser – her anbefales i stedet stålbørsten.
Ved brug af nylonbørster bør kontaktfladen med fliser, kantsten osv. holdes så let som muligt, da børsterne slides hurtigt ved for hårdt pres mod hårde overflader.
Nylonbørsten anbefales typisk til natursten, teglsten, op ad husmuren eller andre følsomme områder.
Anbefalinger pr. overflade – hvilken børste skal du bruge?
KLIK HER FOR AT SE BILLEDER AF OVERFLADERNE
Stålbørste – Her skal du bruge stål
Stålbørsten er din bedste ven mod genstridigt ukrudt på hårde, robuste overflader. Her er overflader, hvor stålbørsten er det rigtige valg:
-
Betonfliser
Almindelige fliser i indkørsel og terrasse. F.eks. 30x30, 40x40 eller 50x50 cm. -
Belægningssten (Herregårdssten)
Bruges i indkørsler og gangarealer. Ofte med affasede kanter. -
Kantsten
Lavet af beton eller granit – bruges som afgrænsning mod græs eller grus. -
Trappetrin af beton eller granit
-
Granitsten
Bruges til trapper, støttemure eller store pyntesten i bede. -
Chaussésten
Små brosten af granit – typisk brugt til stier og kanter. -
Brosten
Store, robuste sten – typiske i ældre byområder og gårdhaver
🔺 OBS: Brug aldrig børster på løse sten!
Hverken stål- eller nylonbørster må bruges på løst grus, løse pyntesten eller løst lagte chaussésten – det kan både skade børsten og kaste sten op.
Nylonbørste – Her skal du bruge nylon
KLIK HER FOR AT SE BILLEDER AF OVERFLADERNE
Nylonbørsten er skånsom og bruges, hvor du gerne vil undgå mærker, eller hvor underlaget er mere sart. – men husk, nylon er ikke effektiv mod genstridigt ukrudt mellem fliserne.
Den er ideel til let overfladerens og ukrudtsfjerning på disse materialer:
-
Sokkel og husmur
F.eks. betonfundament – nylon er skånsom mod malede eller pudsede overflader. -
Skifer, sandsten, travertin og marmor
Bruges i moderne eller dekorative haver -
Lerklinker/klinker
Især i ældre haver – glatte og porøse, kræver en skånsom børste. -
Støbebeton
F.eks. trappe, garageareal eller terrasse uden fliser. -
Gummibelægning og plastfliser
Bruges ved legepladser eller moderne terrasser.
Kort opsummering
Overflade |
Børste-type |
---|---|
Betonfliser |
Stål |
Belægningssten |
Stål |
Kantsten |
Stål |
Granitsten & chaussésten |
Stål |
Brosten |
Stål |
Sokkel/fundament |
Nylon |
Skifer, sandsten, marmor |
Nylon |
Lerklinker/klinker |
Nylon |
Støbebeton |
Nylon |
Gummi/plastbelægning |
Nylon |
Med denne guide ved hånden burde du aldrig være i tvivl om, hvilken børste du skal bruge – og endnu vigtigere: hvor du IKKE skal bruge den! Brug den som opslagsværk, og del den gerne med andre haveentusiaster.
Har du stadig spørgsmål om børster eller ukrudtsbekæmpelse? Så tøv ikke med at kontakte os – vi hjælper gerne.
Smid en kommentar